Klitgaarden holder lukket fra 1. april til 31. oktober 2025
Klitgaarden Refugium, Christian X’s gamle kongebolig i Skagen, har modtaget generøse donationer til en omfattende istandsættelse.
Når arkitekt Ulrik Plesners oprindelige kongebolig, Klitgaarden, til foråret lukker ned for sine aktiviteter i et halvt års tid, er der en god og glædelig grund til det.
- Vi har modtaget meget generøs støtte fra en række bidragsydere, så det nu er muligt at igangsætte en stor renovering af Klitgaarden, fortæller Lars Hvilsted Rasmussen, der er formand for Klitgaarden Fonden.
Restaureringsprojektet støttes af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, den filantropiske forening Realdania, Det Obelske Familiefond, Spar Nord Fonden, Sportgoodsfonden samt Slots- og Kulturstyrelsen. Der er doneret ca. kr. 13,5 mio. til istandsættelsen.
Den smukke gamle ejendom i Skagen fungerer i dag som refugium og giver arbejdsro til kunstnere, forskere, forfattere og andre, der har brug for fokuseret tid til at arbejde på et projekt. Men alderen og det til tider barske danske klima har sat sit tydelige aftryk på bygningen.
Klitgaarden blev opført i 1914 af daværende Kong Christian X som privat feriebolig og dannede frem til 1952 rammen om kongefamiliens ferier. Senere overtog Arveprins Knud og prinsesse Caroline Mathilde stedet, og Klitgaarden forblev i familiens eje indtil sommeren 1997, hvor arvingerne solgte ejendommen til Klitgaarden Fonden. Efter en nænsom restaurering slog Klitgaarden dørene op som refugium i år 2000.
Renoveringsprojektet gennemføres næste forår og sommer og medfører, at refugiet vil være lukket for gæster forår og sommer 2025. Efter renoveringen vil det være muligt at komme på en guidet rundvisning på Klitgaarden.

Velkommen til Klitgaarden Refugium
Ro, fordybelse og nærvær – det er kernen i Klitgaarden Refugium. Klitgaarden er et arbejdsrefugium for alle, der har brug for koncentreret tid til at fordybe sig i et projekt. Vi byder velkommen til kunstnere som forfattere, billedkunstnere, scenekunstnere og komponister – samt forskere, universitetsansatte, ph.d.-studerende, forskergrupper, journalister, virksomheder og andre med behov for fordybelse i inspirerende rammer. Opholdet inkluderer fuld forplejning, som nydes i spisesalen sammen med de øvrige gæster. Klitgaarden tilbyder både refugieophold og symposieophold. Refugieophold henvender sig primært til enkeltpersoner og varer typisk en eller to uger. Symposieophold er målrettet grupper på op til 20 deltagere og strækker sig over kortere perioder. Kontakt gerne forstander Helle Stenbakken for mere information. Kunstnere har desuden mulighed for at ansøge om et legatophold på Klitgaarden Refugium. Der er ansøgningsfrist to gange årligt – næste frist er den 30. september 2025. Læs mere under Kunstnerlegat. |
Klitgaardens atelierer har også faciliteter for grafik og keramik
Der er tre enkle atelierer i de tidligere kongelige garager, alle isolerede og udstyret med ovenlys. Ét atelier er indrettet som keramikværksted med keramikovn og elektrisk drejeskive, mens et andet er indrettet som grafisk værksted med trykpresse. Ateliererne tilbyder kunstnere mulighed for at fordybe sig i deres processer i rolige og inspirerende omgivelser.
Se mere om ateliererne her. |
Klitgaarden Refugium |
© COPYRIGHT 2021, ALL RIGHTS RESERVED.
|