|
Stipendier
"Refugiet
Klitgaardens Venner" råder over et antal stipendier á en eller to ugers
arbejdsophold på Klitgården. Stipendierne henvender sig til
kunstnere og forskere, som har brug for arbejdsro.
Venneforeningen
behandler ansøgningerne på to årlige møder.
Tidsfristerne for ansøgninger er henholdsvis 31/5 og 31/10.
Ansøgninger
indeholdende C.V. og en kort projektbeskrivelse sendes til Refugiet Klitgaardens Venner, Damstedvej 39, 9990 Skagen.
Yderligere
oplysninger på tlf. +45 96 79 19 99
Klitgården er
kongefamiliens tidligere sommerbolig beliggende midt i havstokken i
Skagens skønne natur. Huset, som er opført for Chr. d. 10. af
arkitekt Ulrik Plesner i 1914, er meget smukt og nænsomt restaureret
og fungerer nu som refugium for kunstnere og forskere.
Der er 13 enkeltværelser og 1 dobbeltværelse med eget bad og telefon.
Der er trådløst bredbånd i hele huset. Der er et stort og et mindre mødelokale og
3 atelierer.
|